En god display-kampagne er en vital støttepille i enhver god
search-strategi!
Foruden at være et fantastisk værktøj til branding, skaber skarp
annoncering via display en synergieffekt med search-kampagner,
fordi brugerne er mere tilbøjelige til at vælge din search-annonce,
hvis de har set dine display-annoncer (kilde: comScore.com).
Med Google Display får du en unik mulighed for annoncering på
bl.a. Gmail, borsen.dk, bt.dk, sporten.dk og mange andre danske og
udenlandske sites og naturligvis også tusindvis af relevante blogs
via Google AdSense.
Der er tre måder at placere annoncer på Displaynetværket -
automatiske placeringer, administrerede placeringer og remarketing.
Og du kan annoncere med tekst-, billed-, rich text- og
videoannoncer.
Vælger du automatiske placeringer, bliver
annoncerne automatisk distribueret ud i netværket og vist ved siden
af relevant indhold. Relevansen bestemmes af de søgeord, der er
tilknyttet annoncen.
Vælger du administrerede placeringer,
bestemmer du selv de sites og sågar undersider inden for netværket,
hvor du vil vise dine annoncer. Det giver en langt højere kontrol
over de målgrupper, du rammer. De administrerede placeringer kan
yderligere præciseres vha. søgeord, således at annoncering foregår
på udvalgte sider ved siden af indhold, der er relevant i forhold
til de valgte søgeord.
Remarketing er Googles nyeste skud på
stammen i forhold til at vise displayannoncer. Og det er
smart! Med remarketing har du muligheden for at vise annoncer til
brugere, der har besøgt udvalgte nøglesider på dit website. Google
har dermed skabt et fremragende værktøj til øgede
konverteringer!
Vi opfordrer kraftigt til at bruge displayannoncering som en
integreret del af search-strategien. Og vi rådgiver dig naturligvis
omkring det rette valg af placeringer.